DC Beef jagter dansk kødkvæg til EuroSpar
DC Beef har indgået kontrakt med EuroSpar om levering af dansk kødkvæg til kædens 100 butikker. Men det kniber pt. med at kunne levere.
Konceptet kommer til at hedde ”Dansk Kødkvæg”. DC Beef har med aftalen forpligtet sig på at levere kødkvæg, der lever op til en helt særlig standard.
Kravene lyder blandt andet på, at køerne skal være på græs i sommerhalvåret, kalvene have fri bevægelsesfrihed - også om vinteren, foderet skal være uden tilsætningsstoffer og dyrene skal altid have adgang til vand. Desuden skal kvæget altid transporteres den direkte vej til slagteriet.
For at kunne skaffe kvæg nok indfører DC beef et nyt tillæg til sine leverandører, såfremt dyrene overholder angivne standarder på alder, vægt, form, fedme og farve.
Raceforhold er derimod ikke et afgørende paramter for at leve op til Dansk Kødkvæg-konceptet.